i fredags lavede vi sæbe igen. det foregår, meget kort
fortalt, ved en kemisk proces, hvor to væsker bringes til en
bestemt temperatur, de bliver hældt sammen og skal
derefter røres med en håndmixer i en halv times tid.
mens vi stod der og rørte begyndte jeg at filosofere over,
hvor fantastisk min håndmixer er. jeg fik den med da jeg
flyttede hjemmefra. den var, som morfar jørgen udtrykker
det, "fra den tidligere dronnings tid", hvilket betyder at den
blev anskaffet i hans første ægteskab.
"den er altså faktisk nogenlunde ligeså gammel som mig",
sagde jeg, " er det ikke vildt, hvor godt gamle ting holder?"
nå, men som skæbnen vil det, skal man ALDRIG udfordre den...
fulgtes af en lille røgsky, sikringerne sprang...
og nu er jeg så nødt til at tage afsked med min årelange
følgesvend. øv.
2 kommentarer:
Sådan et pænt et fås ikke nuomdage.
Det var jo ærgerligt! Kan den ikke sælges som antikvitet, så du kan købe en ny?
Send en kommentar