lørdag den 21. juni 2008

en stakkel

det er nu 4 uger siden, at fingeren var klar til at spille
basketball igen. og så troede vi, at det var slut med
skader for i år. men det er farligt at være aktiv!
julius stod i mål, og der kom en fodbold ...

... 4 ugers gips. nu krydser vi fingre for at alt er helet
så han kan komme på basketball-camp, som han har
glædet sig sådan til. humøret er ikke så højt.

lørdag den 7. juni 2008

heldige børn

efter at have gået rundt i et regnfyldt stuttgart hele torsdag
ankom jeg til teltpladsen fredag eftermiddag og blev
mødt af et syn der kunne have været fra et feriekatalog.
solen skinnede og alt var idyl. klassen var ankommet
uden at der havde været en dråbe regn. desværre glemte
jeg at finde kameraet frem før næste dag, men hvis man
forestiller sig alle disse børn i badebukser, bar mave og bikini

har man et indtryk af hvordan det var. der blev spillet
beachvolleyball og fodbold af hjertets lyst.

de her billeder er fra lørdag formiddag, og der var
en smule træthed efter ikke megen søvn i teltene,
så der blev også spillet terningespil.

julius er virkelig heldig at være i klasse med så
mange søde børn. da han kom hjem var han helt
ked af at det allerede var slut. jeg kan godt huske
følelsen. han sukkede også at frau kressin (klasselæreren)
havde været meget mere afslappet og slet ikke så "waldi"
(på dansk "steiner-agtig") som ellers.


onsdag den 4. juni 2008

sommer her og der

julius har pakket sin taske. han skal på telttur med klassen -
to nætter! han glæder sig rigtig meget. lige nu regner det
i stride strømme. jeg håber godt nok at det holder op til i morgen.

i slagelse er det sommer og der hygges på terrassen, som det ses på
de billeder jeg fik tilsendt her til aften.

læg mærke til dækkeservietterne. det var sidste juls gave
til mor aase fra mig. ikea stof. mit design. det glæder
mig at se, at de kan bruges.