tirsdag den 29. april 2008

den hvide dame

således lyder sagaen:

enken efter ‘greven af orlamünde’ forelskede sig i borggreven
‘albrecht den skønne’. albrecht som syntes om den smukke enke,
ytrede at han havde giftet sig med hende, hvis ikke der havde været
disse fire øjne.


enken havde to små børn fra sit ægteskab med orlamünde-greven
og antog at grev albrechts udtalelse var møntet på børnene og
besluttede sig for at skaffe dem af vejen.



grev albrecht havde derimod talt om sine forældres øjne
og da det gik op for ham at enken havde dræbt sine egne
børn vendte han sig fra hende i afsky for denne modbydelige
handling.

enken sygnede hen af sorg og anger og efter sin
død fandt hun ingen ro.

det siges at når hun ses, svævende i sine hvide gevandter,
varsler det død i huset af hohenzollern.


2 kommentarer:

Ingegerd sagde ...

Jeg tror ikke, jeg tør tage derop mer. Ihvertfald kun hvis du er med. Uden lagen.

Anonym sagde ...

Vi har skam osse hvide damer i Danmark. Man siger at der stadig er en på Ulriksholm, og på Selsø Slot er der en blodplet, som ikke kan fjernes. På Egeskov sker der ind imellem osse noget mærkeligt, og på Dragsholm har man indemuret en jomfru levende. Jeg hørte forleden om en adelig jomfru, der stadig spøger på Roskilde Adelige Jomfrukloster, så måske du kan få en tjans som assisterende, honorarlønnet spøgelse i gamle Danmark!

Kærlig hilsen


J.